Carlo Ahead
Carlo Ahead er mødet mellem to kunstnere, der hviler i hiphoppen, men nægter at stå stille. Projektet blev født af en spontan jam, der åbnede et kreativt rum, hvor leg, nærvær og kompromisløs musikalitet er drivkraften. Her forenes instrumental-kollektivet Ahead’s levende, energiske og analoge beatmaskine med Mund De Carlos lyriske præcision, sproglige opfindsomhed og gennemførte indlevelse.
Sammen skaber de et univers, hvor genregrænser opløses, og hiphoppen får lov at ånde, eksperimentere og slå gnister. Ahead er kendt for deres nyskabende og legesyge tilgang til hiphop. Deres lyd trækker på eksplosive beats, komplekse rytmer og en dynamik, der rammer som et liveband i fuldt udtræk. De har opbygget et ry gennem intense koncerter, hvor glæden til at spille musikken og publikumstilstedeværelse er kernen. Ahead spænder fra det hårdtslående og rå til det eksperimenterende og teksturelle – et univers præget af dybde, risiko og energi.
Mund De Carlo er en af Danmarks mest anerkendte rappere — båret af sproglig finesse, teknisk styrke og en evne til at gøre det personlige universelt. Med rødder i battle-rap, solokarriere, gruppen Binær og kollektivet Struglaz har han cementeret sig som en central stemme i dansk hiphop. Hans legende og intelligente tilgang til rim, flow og sprog giver ham en sjælden spændvidde, som i Carlo Ahead-projektet udfoldes gennem tekster, der både er nærværende, intense og dybt formidlende.
Debut-EP’en Carlo Ahead fra 2025 etablerede duoen som et samlet act og resulterede i en næsten udsolgt national tour, hvor publikum fik et første glimt af duoens medrivende liveenergi. Projektet høstede desuden fem ud af seks stjerner fra Gaffa for deres performance på SPOT Festival. I 2026 gentager samarbejdet succesen med den nye EP GRUS og en ny DanmarksTour, hvor de blandt andet spiller på Hotel Cecil. Carlo Ahead er en musikalsk fusion i konstant bevægelse — et projekt, hvor håndspillet hiphop, improvisation og lyrisk skarphed mødes og bliver til et samlet udtryk, der både udfordrer, overrasker og rammer.
