Hudsult

I forbindelse med den internationale sundhedskrise 2020 lukkede Danmark stort set hele samfundet ned. Begreber som lockdown og hudsult florerede hyppigt, og var en stor del af den nye tilværelse, vi alle måtte tilpasse os i.

Midt under lockdown rakte kunstner Rune Lak ud via internet og telefon og gav en række forskellige mennesker opgaven om at indspille memoer, hvor de indtalte, hvorfor de savnede et kram, hvad de savnede ved et kram og af hvem, savnede de et kram. For… hvad er et godt kram?

Det førte til en masse spændende beretninger og fortællinger, der rummer længsel, fortvivlelse, savn og håb.

Ud af disse memoer har Rune Lak produceret en lydcollage og transskriberet memoerne, der tilsammen udgør installationen Hudsult. Hudsult kan opleves i Aarhus Domkirkes Badehus i forbindelse med Aarhus Lydkunstfestival.

Hudsult blev udstillet i 2020 i Aarhus Domkirkes Badehus på Aarhus Ø, som en del af Aarhus Lydkunstfestival 2020.

Scroll to Top