Booklet

I forbindelse med Aarhus Lydkunstfestival 2020 (første år) blev hele den kunstneriske transformation fra dagligdag til installationskunst, nedskrevet i en bog. Både med unikke værker, relevante quotes, grafik, billeder, sanselige fortællinger, historik etc.

Scroll videre for uddrag fra bogen;

Promenaden

 Skrevet af Rune Aslak Rasmussen
Lyt:

Jeg sidder med en kaffe i hånden, med lukkede øjne i solen og lytter. Jeg lytter til mine omgivelser, dets ageren og dynamikker. Et virvar af forskellige lydkilder danner en samlet ambience, fyldt med teksturer, ujævnheder og dynamiske udbrud. Faktisk er der så store dynamikker, at det føles helt naturligt at befinde sig i. Lyden af sugende spyt i min mund overtager lydbilledet, og min mund fyldes med varm kaffe.
Lyt dybt:
For at forstå det lydbillede jeg befinder mig i, forsøger jeg at afstandskategorisere de forskellige lyde og give dem titler. De lyde, der umiddelbart ligger længst væk, er en blanding af percussive og brummende lyde. Jeg kan ikke se, hvordan lydene genereres, men jeg har lukkede øjne, lytter efter og forestiller mig håndværkere, der hamrer mod metal. Fire bank efterfulgt af en pause, så tre bank, pause, og så, nu lød det som om noget metal væltede ned på et hårdt underlag.
Lyden af hamren, bank og slag suppleres af motorstøj, bibben fra lastbiler der bakker og kraner der langsomt svinger og spinner . Tilsammen giver de en sitrende baggrundstekstur, som en rundgang, der kan føles metrisk, men som er i konstant bevægelse.

 
Lyt rundt:
Ovenpå den mere industrielle, rytmiske baggrundstøj tilføjes det tonale. Som en opadgående sherpard-tone, bedst kendt fra Christopher Noland film, står kabelbanen hos Aarhus Waveboard, for en konstant opadgående pitch. Nogle gange harmonerer lyden sammen med forbipasserende bilers drønen og brummen, og giver en fornemmelse af en fremadgående tilværelse. Kombineret med glædesskrig og plask fra havnebadet, konstante fodspor og en snakke-ambience på mange forskellige sprog, skabes en forgrund af lyd der flytter sig, som sad man midt i en sal med surround sound.
Uanset om jeg sidder stille, eller bevæger mig rundt, så skifter lydenes dynamik og udtryk, som når musikere både giver plads og udfordrer hinanden under soloer. Selv bodernes forskellige musiksmag fletter sig ind og får sin plads, uden at overtage lydbilledet. Jeg rejser mig, går tre skridt, drejer en halv omgang og kan nu høre skrig fra mågeflokke i det fjerne. De kommer lidt tættere på, men når aldrig ind i forgrunden af lydbilledet. Jeg drejer hele vejen rundt og går videre.
Lyt tæt:
Det er som at gå inde imellem de enkelte musikere i et symfoniorkester, samtidig med, at musikerne bevæger sig rundt om en. Lytter man ekstra opmærksomt, lægger man mærke til de forskellige underlag, folks sko og bare tæer betræder. Man kan lægge mærke til vandets beroligende slikken op ad promenadekanten eller snoren fra en flagstang, der kontinuerligt rammer stangen. Man vælger selv lydene til eller fra, alt afhængig af, hvad man lytter efter og hvordan man bevæger sig. Det suser for mine ører, da et vindpust rammer mig. Jeg har bevæget mig ned for enden af molen, forbi badehusene til et fint lille fyrtårn, hvor man kan høre fiskere der på skift kaster snøren ud. Den lyd erstattes af molslinjen, som er på vej i havn, og som får finalen for denne auditive fortælling.
 